have the text read out loud site in english
Bagsværd Kirke

Utzon's artikel

Denne artikel fra velux fondens blad (Velux Fonden, Villum Kann Rasmussen Fonden og Velux Fonden af 1981. Udg. 1986 i anledning af Velux Fondens 15 års stiftelsesdag) er skrevet af Jørn Utzon, Arkitekt for Bagsværd Kirke.

Bagsværd Kirke

Bagsværd Kirke ligger på en lang, smal grund og har fået sin form derefter:

Det er et langt, smalt bygningsanlæg, som åbner sig ind mod små, indre gårde, og som har helt lukkede facader mod omverdenen.

Kirkebygningen indeholder foruden kirkeskib, sakristi, kontorer, konfirmationsstuer og mødesal en hel afdeling for ungdomsaktiviteter.

Alle disse rum er forbundet med brede gange, som løber både på tværs af huset og langs bygningens ydervægge.

Lyset til de forskellige sekundære rum hentes som sidelys fra de små gårde; gangene får ovenlys fra ovenlysbånd i hele gangens bredde; kirkerum og sakristi belyses af højtsiddende sidelys-vinduer i hele rummets bredde.

Tilbage i historien har kirkebyggeriet altid været udtryk for tidens mest raffinerede konstruktionsteknik. De store spændvidder har været løst med buer og søjler, så de nøgne konstruktioner har givet kirkerummet dets udtryk. Selv de meget dekorerede eksempler i barokken viser tydeligt og forståeligt de konstruktive elementer.

Vor tids kirke

Her i Bagsværd Kirke er vor tids mest elegante byggeteknik for store spændvidder taget i brug:

Lofterne, som samtidig bærer ydertaget, er formet som jernbetonskaller, ganske tynde, ca. 12 cm, for spændvidder på 17 m. Dette er muligt på grund af udformningen som krumme cylinderskaller. Disse skaller har man kunnet forme frit med cirkulær geometri, så arkitektens ønsker om højder, stigninger og fald i loftets form kunne opfyldes.

Også arkustiske krav har haft indflydelse på rummenes form. De tynde skaller hviler på gavlvægge eller flanger, som igen er båret af søjlerækker med dobbelte søjler, som fungerer som en art stræbepiller.

Søjlerækkerne går langs bygningens ydervægge og danner sideskibe i kirkerummet og gange i det øvrige hus. Der er dækket med VITRAL-ovenlys, som i deres raffinerede enkelhed i detaljeringen og med deres helt fine dimensioner giver dette vigtige arkitektoniske led, ovenlysene, den rette, lette karakter.

Kirken har hvide vægge, hvide lofter så dagslyset, som jo er sparsomt det meste af året her i Danmark, rigtigt kan udnyttes, og så alle overflader og facetter kommer til deres ret. 

Det er lyset, som er det væsentlige i denne kirke.

Lyset i gangene

Ovenlyset i gangene er totalt - fra væg til væg - 100%. Dette giver sammen med de hvide vægge og det lysegrå gulv en intensitet i lyset, som altid er større end udendørs, hvor man ikke opnår den samme refleks fra de mørke omgivelser: jord, planter, huse. Lyset i gangene giver næsten samme stemning, som det lys man oplever på højfjeldet en solskinsdag om vinteren og lyset gør disse aflange rum glade at vandre i.

Lyset i kirkerummet

Lyset i kirkerummet kommer i hovedsagen fra det nordvendte meget store højtsiddende sidelys. Lyset reflekteres ned ad de hvidkalkede, krumme loftsflader og giver et skyggeløst lys, som aftager svagt nedefter. Rummet får en lethed, der giver en opløftet, optimistisk stemning.

I de to høje sideskibe ind til kirkerummet giver ovenlysene direkte solindfald med strejf af sol på ydervæggene. De to sideskibe frigør de krumme loftsflader over kirkerummet fra ydervæggene, så disse loftsflader virker som lette baldakiner.

Rummet fortsætter også over balkonen bag alteret, hvor sakristiet ligger med sit store ovenlys, og det forbinder sig med sakristiets volumen, så selve kirkerummet ikke er som en afsluttet kasse indesluttet af fire vægge, men det forsvinder for øjet - på de tre sider - ud i disse rum. Denne uafsluttethed giver en følelse af åbenhed og uendelighed.

Den fjerde side, modsat alteret, er afsluttet af våbenhuset, som afgrænser kirkerummet i hele dets bredde med en let stakitagtig tremmevæg af glas og træ. Denne væg giver også lys i kirkerummet, så man overhovedet ikke har mørke vægge eller kroge herinde. Lyset får lov at fylde kirken helt ud.

Lyset fra det nordvendte, højtsiddende sidelys falder mest koncentreret over alterpartiet og gulvarealet omkring alteret, hvor de kirkelige handlinger foregår.

Intentionen

Jeg har således med de krumme tagformer og med oven- og sidelysene i kirken arkitektonisk forsøgt at virkeliggøre den inspiration, de drivende skyer over havet og stranden gav mig. Tilsammen dannede skyerne og stranden et pragtfuldt rum, hvor lyset faldt gennem loftet, skyerne, ned på strandens og havets gulv, og jeg fik den stærke fornemmelse, at dette kunne være et sted for en gudstjeneste. Udover kirkerummet og sakristiet er der en del sekundære rum: møderum, præstekontorer og andre kontorer, rum til konfirmandforberedelse, menighedssal og en del rum, som udgør ungdomsafdelingen.

Alle disse rum har ydervægge mod små, intime, beplantede gårde. Disse ydervægge er ligesom våbenhusets vægge træ- og glas-gittervægge, 50% glas og 50% træ, så man får et jævnt sidelys i rummene. Det store tagudhæng skærmer for direkte himmellys og giver et roligt arbejdslys - man blændes ikke. Kontakten med beplantningen i gårdene er visse steder forstærket gennem større ruder i gittervæggene.

Det rolige lys i alle disse sekundære rum harmonerer med rummenes funktioner som arbejdspladser og er i kontrast til det varierende lys i gangene, som hele tiden følger den mindste ændring i himmellyset fra de store ovenlys. Denne variation af belysningen i de forskellige rum er således foretaget meget bevidst.

Jørn Utzon